Motiver

Der kan være forskellige motiver til, at køber i kreditkøb ønsker at udskyde betalingstidspunktet. I handelskøb er et typisk motiv, at en udskydelse af betalingstidspunktet muliggør hel eller delvis videresalg af det købte vareparti, hvorved der skabes likviditet til betaling af leverandøren. I handelskøb foretages typisk ikke kreditsikring, men nærmere en kreditvurdering forud for ydelse af kredit.

I forbrugerkøb er motivet typisk et ønske om at erhverve et forbrugsgode (f.eks. en bil eller en bærbar pc) og at fremskynde købet heraf. Ved kreditkøb kræves således mindre likviditet, idet købesummen deles ud på en længere terminsrække.

Ved fritstående lån er provenuet som sagt ikke knyttet til køb af et bestemt aktiv. Der optages et lån, og lånet anvendes derefter i forhold til låntagers ønske – det kan være køb af bil, en krydstogtrejse eller blot til at forsøde tilværelsen.

Långiver vil typisk tage sig betalt for ikke at modtage købesummen kontant – i form at renter og ofte et oprettelsesgebyr. Og da långiver indgår en vis risiko i forhold til låntagers betalingsevne, kan det tænkes, at långiver også vil kræve sikkerhed for tilbagebetaling: Kreditsikring.

Kreditsikring kan opdeles i tre typer: Pant, ejendomsforbehold og kaution.

Stikord

  • Handelskøb
  • Likviditet
  • Kreditvurdering
  • Forbrugerkøb
  • Renter og gebyrer
  • Kreditsikring
Scroll to Top